Målsætning



Målsætning hos Sejlklubben Egensedybet

Uddrag af Klubbens vedtægter

Klubbens formål er generelt at fremme interessen for sejlsport, specielt at bibringe unge under 18 år praktiske og teoretiske sejlfærdigheder.

 

Uddannelsen omfatter træning i at håndtere en sejlbåd/jolle sikkert under alle forhold samt oplæring i vedligeholdelse af båd og grej, så sikkerheden ved at sejle bliver så god som muligt.

 

Der fokuseres ud over det sejladsmæssige på at skabe et godt socialt miljø for de unge sejlere i afdelingen.

 

Da sejlklubben er en idrætsklub, skal deltagelse i konkurrence stimuleres, men der skal også være plads til tur og ”hyggesejlere” med udgangspunkt i den enkeltes behov.

 

Målene opnås gennem planlagte aktiviteter såvel sejladsaktiviteter som planlagt teoretisk undervisning og socialt samvær for sejlere på de enkelte niveauer. Det skal være med til at gøre, at sejlerne forbliver i klubben igennem flere år

 

Der foreligger nedskrevet sommer og vinterprogram, der udfærdiges forud for hver sæson. I programmet indgår undervisning i relation at kunne opnå

Diplomer som beskrevet af Dansk Sejlunion.

https://dansksejlunion.dk/uddannelse/diplomsejlerskolen

 

Der forsøges aktivt at tiltrække nye sejlere til klubben. Men vi gør også et stort stykke arbejde for at fastholde interessen hos de ”gamle” sejlere.

 

Arbejdet i juniorafdelingen hviler på frivilligt arbejde, og for at dette kan lade sig gøre, må forældrene påregne at deltage i dette arbejde.

 

Der gøres en aktiv indsats for at få nye forældre til at føle sig velkomne i fællesskabet.

 

Klubben råder over Optimistjoller til de yngste medlemmer fra ca. 8 års alderen og større joller og kølbåd til juniorer op til 25 års alderen.


INDBYDELSE TIL NYE SEJLERE

Share by: