DM 2006 for L-23
DM startede onsdag med check af både samt måling af sejl. Herefter blev stævnet åbnet af Vallensbæk Sejlklub. Vores næstformand takkede sejlklubben for, at de ville se os og ønskede, at vi ville få nogle gode sejladser. Som noget nyt var der indbudt 3 båd klasser. 806 og Larsen 28 ville forsøge at få afviklet et Klassemesterskab, samtidig med at 24 tilmeldte L23-ere var mødt til start.
Første dag bød på let til mellemluft fra sydøstlig retning. D18 lagde hårdt ud med en førsteplads. Herefter kom D328 med Lars Olsen og D24 Tøsen. Anden sejlads gav ligeledes håb om sejr til Killelock, men de var sammen med D7 disket for tyvstart. I stedet blev vinderen D104 med Theis Palm, D24 Tøsen og D148 Do-Do på de næste pladser. Tredje sejlads blev med samme både i top; men nu med D24 Tøsen som vinder efterfulgt af D104 og D148. D24 Tøsen lå således i spidsen efter førstedagens 3 sejladser og alle kunne nu stævne mod havnen og en velfortjent mole øl. Torsdag aften bød herefter på fællesspisning og hyggeligt samvær i et stort telt, Vallensbæk Sejlklub havde opstillet med udsigt til en velfyldt havn.
Fredagen bød på byger og let til mellemluft.
Dagens første sejlads startede med, at 806 havde en masse tyvstarter, hvilket
resulterede i omstarter. Til sidst blev det dommerne for meget, og det sorte
flag blev sat. Herefter kunne L23 komme til start, og dagens første vinder blev
D104 Malou med D24 Tøsen anden og D18 Killelock tredje plads. Dagens anden sejlads blev igen
vundet af D104 med Theis Palm;
men nu ville D148 Do-Do, som anden i mål, blande sig
i top striden. Tredje båd blev den stabilt sejlende D24 Tøsen med familien
Rasmussen om bord. I dagens tredje og sidste sejlads skete der om sider
ændringer i toppen. D328 Talullah med Lars Olsen
vandt med D82 Dream Machine
anden og Do-Do som treer. Herefter kunne mandskaberne
søge havn til den velfortjente mole øl og grillmad med
dejligt tilbehør.
Efter de to første sejladsdage, var spændingen
bevaret i toppen; men også omkring de sekundære pladser. Der var således et håb
for mange, at man på sidste dagen kunne forbedre sin endelige placering. Første
sejlads blev afviklet i let luft hvor især spiler benene gav positionskamp.
D104 blev igen vinder med D24 Tøsen på en sikker andenplads. Nu måtte bådene
vente på vind, som hidtil var kommet fra en nordlig retning. Vinden slog
igennem, nu fra syd, og anden sejlads kunne startes. Midt i sejladsen måtte
dommerne desværre opgive denne, synd for D24 Tøsen som lå nr. 1 i sejladsen.
Efter megen venten var det ikke muligt at afvikle flere sejladser grundet
tidsfristen, så alle kunne nu sejle i havn efter i alt 7 sejladser. Mole øl og
L23 Klubbens sponsorlodtrækning stod herefter på programmet. Vinder af en fok
fra Euro Sails blev D52 Virus. Et gavekort på 5000kr.
fra North Sails blev vundet af Zeppo.
Som de senere år, var det igen lykkedes med velvillige sponsorer bistand at
sikre at alle deltagende både fik en sponsorpræmie.
Efter sponsorpræmier var fordelt ved lodtrækning,
blev besætningen på D104, som nye danmarksmestre, sendt en tur i havnens
”lækre” vand. Dette skete dog ikke uden sværdslag, hvor en del andre sejlere
kom samme vej. Aftenen bød herefter på festmiddag med 3 retters menu, hvor der
bestemt ikke manglede noget. Hertil kunne man købe vin, samt øl, disse og
musikken var medvirkende til at aftenen endte i en høj og hjertelig stemning.
Efter middagen blev de officielle præmier fra Vallensbæk Sejlklub og plaketter
fra Dansk Sejlunion uddelt og Vallensbæks Sejlklubs formand kunne runde stævnet
af.
Som i kan læse er der mange gode grunde til at
deltage i kapsejladser, kamp til stregen, gode præmier og masser af hygge på
land.